Pebermyntepastiller

Ingredienser
2 æggehvider
500 gram flormelis
3-5 tsk pebermynte essens
En pose med chokoladeknapper (feks fra Caletti)

Fremgangsmåde
Pisk æggehviderne en smule. Tilsæt noget af flormelisen og pisk igen. Forsæt med at piske og tilsæt flormelis lidt ad gangen. Tilsæt pebermynteessensen efter behag, 3-5 teskefulde alt efter hvor stærk en myntesmag man ønsker.

Når sukkermassen er færdig, er den ret sej i konsistensen. Fyld det hele på en engangssprøjtepose og sprøjt små runde klatter på størrelse med en to-krone på en plade med bagepapir. Når en sukkerklat er sprøjtet ud, efterlader den en lille top fra sprøjteposen. Den top trykkes ned med en chokoladeknap i midten. 

Lad pastillerne tørre i 3-4 timer, så kan de pilles af pladen og puttes i en dåse til opbevaring. Skal spises indenfor en uges tid, ellers begynder pastillerne at blive hårde.





Kommentarer