Jeg er stor fan af Camilla Plum og hendes fantastiske Fuglebjerggaard. I denne uge tog vi så på besøg for at plukke æbler hvilket gav i alt 7,5 kg æbler som jeg brugte til at lave en lille æble crumble og en masse æblemarmelade.
Obs! Dette er ikke en børnevenlig opskrift, kogende sukker og børn er ikke en god kombi!
2 kg rørsukker
2 store citroner
4 tsk vaniljepulver
3 spiseskefulde revet frisk ingefær
4 dl vand
Atamon og masser af glas med låg
Atamon og masser af glas med låg
Fremgangsmåde
De skrællede æbler skæres i mindre stykker og hældes i en stor gryde med vand, sukker vaniljepulver og ingefær. Tilsæt revet citronskal og saft fra citronerne. Sæt til at koge på svagt blus, sådan at det bare står og bobler stille og roligt. Samlet kogetid er cirka 2 1/2 time.
Undervejs mens marmeladen koger, røres der rundt nogle gange. Efterhånden som æblerne koges møre kan de masses ud med en grydeske så marmeladen bliver mere og mere ensartet. Pas på det ikke brænder på.
Når marmeladen begynder et bliver rigtig tyk skrues helt ned på laveste blus så marmeladen kun lige står og små bobler. Når marmeladen er helt tyk og brun er den færdig.
Pas på for marmeladen er meget meget varm! Jeg lod den stå i gryden natten over, så den var kølet helt ned. Næste dag var den så klar til at hælde på glas.
Marmeladeglassene skal være pinligt rene. Man kan skolde glassene med kogende vand, men jeg nøjedes nu med at vaske dem (plus lågene) på et 70 graders program i opvaskemaskinen, tage dem direkte ud af maskinen og skylle dem indvendigt med Atamon før jeg hældte marmeladen på.
Marmelade (i modsætning til syltetøj) indeholder så meget sukker at sukkermængden i sig selv konserverer marmeladen i meget langt tid.
Kommentarer
Send en kommentar