
Denne opskrift giver nogle dejlige store, klæge og mørke gulerodsmuffins som man kender det fra den amerikanske gulerodskage.
225 gram brun farin
1 tsk vanillepulver eller kerner fra 1 vanilliestang
1½ dl olie uden smag (f.eks. raps eller solsikkeolie)
3 æg
275 gram revet gulerod
200 gram mel
2 tsk bagepulver
½ tsk natron
½ tsk salt
1½ tsk kanel
70 gram finthakkede valnødder
Bland de våde ingredienser for sig. Inklusiv brun farin. Brug røremaskine.
Bland de tørre ingredienser i en ad gangen. Rør ca 3-4 min på røremaskine.
Bages ved 185 grader (165 grader i varmluft) i ca. 30-45 minutter.
Kan fryses.
NB! Når dejen bages i muffinsforme, så vær opmærksom på at den hæver ret meget, formene skal derfor ikke fyldes til kanten, kun ca 2/3 op.
Kan dekoreres med smørcreme eller almindelig glasur. Det smager godt med et lidt surt modspil til denne kage, så f.eks. en smørcreme med citron, flødeost eller appelsin er god.
Inspireret af denne opskrift: http://www.kvalimad.dk/opskrifter/amerikansk-gulerodskage
Kommentarer
Send en kommentar